Kære Lystfisker - endnu en opdatering

 

Nu nærmer Laksepremieren sig, og vi havde glædet os rigtig meget til igen i år servere rundstykker, suppe, grillpølser m.m. for Jer. Vi havde linet op til fællesspisning med foredrag samt en række konkurrencer – og alt har vi måttet aflyse. Vi har grundigt overvejet om vi skulle gennemføre vores sædvanlige indvejningstilbud, og er nået til den konklusion, at vi ikke kan garantere en 100% sikker aktivitet. Derfor har vi valgt også at aflyse indvejningen.

 

Til gengæld – og 100% sikkert - vil vi i samarbejde med vores sponsor OutdoorXperten afholde en fotokonkurrence. Det bedste, det sjoveste eller det mest spændende foto taget af Jer i perioden 16.4. – 31.5. bliver præmieret. Fotoet skal tages ved SVS-vand, og skal på en eller anden måde have med lystfiskeri at gøre. Der nedsættes en uvildig dommerkomite, og det udvalgte foto belønnes med et gavekort på kr. 5000,- til køb af udstyr fra Guideline hos OutdoorXperten i Holstebro. Indsend det til

laksefiskeri@idom-raasted.dk senest den 1.6.2020.

(når du indsender et eller flere billeder, accepterer du samtidig at vi og vores sponsor må benytte billedet).

 

Det vigtigste er dog at det stadig bliver muligt at fiske, så herfra skal lyde et kæmpe KNÆK OG BRÆK til Jer alle. Følg med på vores facebook side – man ved aldrig hvad der sker senere på sæsonen, og under alle omstændigheder vender vi frygteligt tilbage i 2021.

 

De bedste hilsner

Idom-Råsted – din base for laksefiskeri i Storåen


 


Laksefiskeri